OM FORENINGEN

Parkalléen blev stiftet den 1. november 1997 og består i dag af cirka 140 andelshavere. Foreningen er attraktivt beliggende på ydre Nørrebro – lige ved Fælledparken – i et område i udvikling, hvor byliv og grønne omgivelser går hånd i hånd.

Ejendommen, der er fra 1928 og tegnet af arkitekten Louis Hygom rummer lejligheder i forskellige størrelser fra 1 til 4 værelser (41–118 m²) samt flere sammenlagte boliger og knopskydninger. Det giver en varieret boligmasse og fleksible muligheder for forskellige behov og livssituationer. Beboersammensætningen tæller primært børnefamilier og unge par.

Foreningen har en engageret bestyrelse og flere aktive udvalg, der løbende arbejder for at udvikle og vedligeholde A/B Parkalléen som et attraktivt og velfungerende sted at bo.

Prisen på de enkelte lejligheder fremgår af andelskronen, som er fastsat på den seneste generalforsamling, og kan findes i referatet herfra.

Praktiske oplysninger om andelsboligforeningen kan findes under “Praktisk information”.

Dette websted benytter cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted, accepterer du vores brug af cookies.